Udbud af vedligeholdelse af Kongeskibet Dannebrog
Keep momentum on this opportunity
Save it on this device now. Create an account when you are ready to track deadlines, notes, and teamwork.
- Save and reuse search filters
- Track opportunities as pursuits
- Get notified when new notices match
Keep this notice in a shortlist so you can return to it without starting a bid.
Keep notes, monitor deadlines and collaborate with your team. This does not submit a bid or contact the buyer.
Key information
Overview
Udbuddet angår tildeling af kontrakt vedrørende alle eftersyns-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder på Kongeskibet Dannebrog (herefter ”Skibet”). Opgaverne omfattet af Kontrakten skal udføres hvert år i Skibets vedligeholdelsesperiode (oktober-marts), når Skibet har vinterophold på Flådestation Frederikshavn. Kontrakten udbydes med en varighed på 6 (seks) år, svarende til 6 (seks) vedligeholdelsesperioder med option på forlængelse 2x2 år (2x2 vedligeholdelsesperioder). Ved FMI’s fulde udnyttelse af option på forlængelse, kan Kontraktens varighed således i alt andrage 10 år (10 vedligeholdelsesperioder).
VEDR. UDELUKKELSESGRUNDE Det skal understreges, at de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137 ikke finder anvendelse i udbuddet, uagtet at teksten i udbudsbekendtgørelsen (som er systemgenereret) eventuelt måtte antyde dette. ARTIKEL 5K I FORORDNING 833/2014 Opmærksomheden henledes på, at udbuddet er omfattet af artikel 5k i forordning (EU) nr. 833/2014 med senere ændringer. Bestemmelsen indeholder et forbud mod at tildele aftaler til russiske virksomheder og russisk kontrollerede virksomheder mv. (se nærmere artikel 5k, stk. 1, for den præcise afgrænsning af de aktører, der er omfattet af forbuddet). FMI forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen at kræve dokumentation for, at tilbudsgiverne ikke er omfattet af forbuddet, f.eks. ved at kræve dokumentation for tilbudsgivernes og disses eventuelle underleverandørers etableringssted og ejerforhold. TILBUDSGIVERS RETLIGE FORM Der kræves ingen særlig retlig form. Såfremt aftalen tildeles en sammenslutning af leverandører (f.eks. et konsortium), skal deltagerne påtage sig solidarisk hæftelse og udpege en leverandør som repræsentant for sammenslutningen. IKKE OPDELT I DELAFTALER Aftalen er ikke opdelt i delaftaler, da en opdeling af aftalen vil eliminere de stordriftsfordele, der kan opnås ved én aftale - af hensyn til de samlede opgavers kompleksitet og tidsmæssige indbyrdes afhængigheder, er det nødvendigt, at der er én aftalepart, der har det samlede ansvar for samtlige opgavers udførelse. SPROGKRAV Tilbuddet skal være på det sprog, der er angivet i udbudsbekendtgørelsen. ESTIMERET KONTRAKTVÆRDI Kontraktens estimerede værdi er baseret på forventningen den årlige vedligeholdelsesperioders økonomiske omfang i kontraktens ordinære kontraktperiode på 6 år, samt optionerne på at forlænge kontraktperioden med 2x2 år. CSR-FORPLIGTELSER MM. Ved afgivelse af et tilbud skal tilbudsgiver indgive en egenerklæring om efterlevelse af arbejdsklausul, CSR-forpligtelser og internationale sanktioner, jf. Bilag C i udbudsmaterialet. FMI forbeholder sig i den forbindelse retten til på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen at lade tilbudsgiver berigtige en manglende eller mangelfuldt udfyldt egenerklæring. Når sammenslutninger af enheder (f.eks. konsortier), herunder midlertidige joint ventures, deltager samlet i udbuddet, skal egenerklæringen gives for hver enkelt af de deltagende enheder. PERSONOPLYSNINGER Der stilles krav om, at der i tilbuddet anføres navne på og faglige kvalifikationer for nøglemedarbejdere, der skal medvirke til at udføre aftalen. Tilbudsgiver bedes sammen med tilbuddet indgive en erklæring om underretning om behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud, jf. Bilag B i udbudsmaterialet. SPØRGSMÅL UNDER UDBUDSPROCESSEN Spørgsmål vedrørende udbudsmaterialet eller udbudsprocessen skal indsendes via det elektroniske udbudssystem. Spørgsmålene vil blive anonymiseret og svarene uploadet til det elektroniske udbudssystem. Spørgsmål, der modtages senest den 19. juni 2026 vil blive besvaret af FMI senest 6 (seks) dage inden udløbet af tilbudsfristen. Spørgsmål modtaget senere end denne frist vil også blive besvaret, medmindre spørgsmålets karakter gør det uforholdsmæssigt byrdefuldt for FMI at meddele svaret senest 6 (seks) dage inden udløbet af tilbudsfristen. Spørgsmål, der modtages senere end 6 (seks) dage inden udløbet af tilbudsfristen, kan ikke forventes besvaret. BERIGTIGELSE FMI forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet dertil, at anvende fremgangsmåden i udbudslovens § 159, stk. 5, hvis tilbud ikke opfylder udbudsmaterialets krav. Det bemærkes, at uanset formuleringen af udbudsmaterialets krav om at fremsende oplysninger, erklæringer og dokumentation, f.eks. vedrørende beskrivelse af de tilbudte ydelser, er FMI ikke afskåret fra at indhente supplerende oplysninger m.v. efter udbudslovens § 159, stk. 5, i henhold til § 159, stk. 6. DOKUMENTATION FOR OPLYSNINGER AFGIVET I ESPD Før tildeling af aftalen kræver FMI, at den tilbudsgiver, til hvem FMI har til hensigt at tildele aftalen, har afgivet dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD, jf. udbudslovens §§ 151-155.