Udbud af rammeaftale vedr. rådgivning ifm. ledningsanlæg i oplandet
Keep momentum on this opportunity
Save it on this device now. Create an account when you are ready to track deadlines, notes, and teamwork.
- Save and reuse search filters
- Track opportunities as pursuits
- Get notified when new notices match
Keep this notice in a shortlist so you can return to it without starting a bid.
Keep notes, monitor deadlines and collaborate with your team. This does not submit a bid or contact the buyer.
Key information
Overview
TårnbyForsyning Spildevand A/S udbyder som offentligt udbud en rammeaftale vedr. ydelser af rådgivning ifm. ledningsanlæg i oplandet. Rammeaftalen vil primært omfatte rådgivningsydelser indenfor hydrauliske beregninger, dimensionering af ledninger, bassiner og pumpekapacitet samt løbende opdatering og analyse af det eksisterende regnvandssystem. Følgende opgaver vil bl.a. være omfattet af rammeaftalen: • Hydraulisk modellering, konsekvensberegninger og kalibrering • Dimensionering af ledninger, bassiner og pumpestationer • Udarbejdelse af notater og rapporter om forudsætninger og resultater (f.eks. overløbsberegninger, notater ifm. skybrudshændelser) • Projektledelse, fremdriftsrapportering og koordinering • Løbende opdatering af hydraulisk model med data fra projekter og SRO-system • Workshops og analyser • Deltagelse i møder og løbende dialog med TårnbyForsyning • Koordinering af flowmålings kampagner • Koordinering med Tårnby Kommune og øvrige parter Opgaverne omfatter både konkrete projekter og løbende ad hoc-bistand. Rådgiverens ydelser vil også kunne omfatte projektering af fysiske anlæg og i den forbindelse også bygherrerådgivning, udbud og byggeledelses- og tilsynsopgaver, kvalitetssikring, økonomistyring, sikkerhedsledelse, risikostyring, kommunikationshåndtering samt, afslutning af sager med afleveringsforretning, opfølgning på mangler, kontrol og aflevering af som udført data samt 1-års eftersyn. I øvrigt kan der opstå opgaver vedrørende: • Myndighedsproces og behandling ifm. miljøopgaver (udledningstilladelser mv.), • bistand ved bearbejdning af data fra droner, scanninger og lignende hjælpemidler fra f.eks. landinspektører eller fra andre digitale leverandører. • Screening og Review af opgaver/projekter udarbejdet ifm. forsyningens renseanlæg Rådgiverens ydelser skal leveres i overensstemmelse med FRI's Ydelsesbeskrivelse for Anlæg 2019 som finder anvendelse i det omfang, de er relevante for de pågældende konkrete opgaver, der tildeles på rammeaftalen, ligesom ABR 18 er gældende med de modifikationer, der fremgår af udkast til rammeaftale og af dokumentet ABR18 med tilføjelser og bemærkninger. Rammeaftalen udbydes med en varighed på 2 år, gældende fra indgåelse af aftalen. Der er option på forlængelse af rammeaftalen for yderligere 2 x 12 måneder, i alt 2 år. Rammeaftalens maksimale løbetid er således 4 år inkl. mulige forlængelser (optioner). Der indgås en ikke-eksklusiv rammeaftale med én leverandør, og det er alene Ordregiver, der kan trække på rammeaftalen. Den udbudte rammeaftale har en anslået værdi på DKK 16 mio. og en maksimal værdi på DKK 20 mio. Idet rammeaftalen er ikke-eksklusiv, er leverandøren dog ikke sikret eller berettiget til nogen omsætning på rammeaftalen udover de konkrete træk, Ordregiver foretager i rammeaftalens løbetid.
ESPD, støttende enheder, konsortier og underleverandører: Tilbudsgiver skal afgive oplysninger vedrørende udelukkelse og egnethed, hvilket sker digitalt via udbudsplatformen (EU-Supply), til foreløbig dokumentation for, at Tilbudsgiver ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde, samt til foreløbig opfyldelse af ordregives krav til egnethed. Ordregiver kræver, at Tilbudsgiver udfylder det fælleseuropæiske udbudsdokument, i daglig tale ESPD, i forbindelse med afgivelse af tilbud. ESPD’et er ansøgers ”egenerklæring”, der fungerer som foreløbigt bevis for, at Tilbudsgiver ikke er omfattet af de obligatoriske og frivillige udelukkelsesgrunde, samt opfylder egnethedskravene til udbuddet. Tilbudsgiver, evt. konsortiedeltagere og/eller evt. støttende virksomheder skal underskrive deres respektive ESPD’er. Såfremt et afleveret ESPD ikke er underskrevet, tager ordregiver forbehold for at lade dette berigtige. Besvarelsen af ESPD-dokumentet foregår som den øvrige tilbudsgivning via EU-Supply. Udelukkelsesgrunde: Tilbudsgiver og evt. støttende enheder må ikke være omfattet af nogle af de obligatoriske udelukkelsesgrunde, jf. udbudslovens §§ 135-137. Tilbudsgiver og evt. støttende enheder må endvidere ikke være omfattet af de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 2 (konkurs mv.), nr. 3 (konkurrencefordrejende aftaler). Ordregiver vil under overholdelse af proportionalitetsprincippet foretage vurderingen af, hvorvidt Tilbudsgivere eller evt. støttende enheder er omfattet af de frivillige udelukkelsesgrunde. Ordregiver kan ikke udelukke en Tilbudsgiver, der er omfattet af en eller flere af udelukkelsesgrundene i udbudslovens §§ 135-137, såfremt denne har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at Tilbudsgiveren er pålidelig, selvom vedkommende er omfattet af en eller flere udelukkelsesgrunde, jf. udbudslovens § 138. Der kan alene ske udelukkelse på den baggrund, hvis Ordregiver har meddelt Tilbudsgiver, at den pågældende er omfattet af en udelukkelsesgrund, og hvis Tilbudsgiver ikke inden for en passende frist har forelagt tilstrækkelig dokumentation for Tilbudsgivers pålidelighed. Om hvad der fordres til tilstrækkelig dokumentation, henvises til udbudslovens § 138, stk. 31