Totalrådgiveraftale vedrørende renovering af Kanalens Kvarter og Etagehusene - HP2
Keep momentum on this opportunity
Save it on this device now. Create an account when you are ready to track deadlines, notes, and teamwork.
- Save and reuse search filters
- Track opportunities as pursuits
- Get notified when new notices match
Keep this notice in a shortlist so you can return to it without starting a bid.
Keep notes, monitor deadlines and collaborate with your team. This does not submit a bid or contact the buyer.
Key information
Overview
Albertslund Boligselskab, Afdeling AB Etagehusene og Vridsløselille Andelsboligforening, Afdeling 55 (VA Kanalens Kvarter) (herefter ”Ordregiver”) udbyder en totalrådgiverkontrakt vedrørende renoveringsprojektet af Etagehusene og Kanalens Kvarter – HP2. Udbuddet gennemføres som et begrænset udbud efter udbudsloven. Projektet omfatter gennemførelse af en helhedsorienteret bygningsrenovering med fokus på miljøsanering, fornyelse af badeværelser og installationer, udskiftning af faldstammer, udbedring af kuldebroer og utæt klimaskærm, efterisolering, renovering af gulve, modernisering af varme- og ventilationsanlæg samt forbedring af tryghed og tilgængelighed i bebyggelsen. Projektet omfatter samlet 547 boliger og 40 erhvervslejemål/fællesrum, fordelt på 7 gårdbebyggelser (O-blokke) og 7 længdehuse (I-blokke) i 2-3 etager og delvis kælder. Det samlede areal udgår ca. 47.500 m2 ekskl. kælder. Der henvises til det øvrige udbudsmateriale.
Informationsmøde: Ordregiver afholder informationsmøde om dette udbud onsdag den 7. oktober 2026 kl. 9:30 til 10:30 hos BO-VEST, Stationsparken 37, 2600 Glostrup. Af praktiske hensyn bedes ansøger meddele, om ansøger deltager i mødet. Meddelelsen skal gives via det elektroniske udbudssystem senest en dag inden mødet og skal indeholde oplysning om, hvor mange repræsentanter der deltager. På mødet vil ordregiver forklare baggrunden for udbuddet samt formålet med den udbudte kontrakt. Ordregiver vil også give en mere generel orientering om udbudsmaterialets opbygning. Ordregiver kan afholde yderligere informationsmøder end angivet ovenfor, hvilket vil blive meddelt ansøger via det elektroniske udbudssystem. Ordregiver forbeholder sig ret til at reducere antallet af repræsentanter pr. ansøger, som kan deltage i informationsmødet. Ordregiver vil udarbejde et kort referat fra informationsmødet, som vil blive meddelt til alle ansøgere, der deltager i udbuddet, via det elektroniske udbudssystem. Ansøger kan stille spørgsmål under informationsmødet. Hvis ordregiver vurderer, at spørgsmålet ikke egner sig til besvarelse på mødet, vil ordregiver dog henvise ansøger til at stille spørgsmålet skriftligt, jf. nedenfor. Generelt om deltagelse i udbudsproceduren: Ansøgning om prækvalifikation skal ske ved indgivelse af ESPD. Oplysninger om prækvalifikationen, herunder betingelserne for deltagelse i udbuddet, egnethedskrav, ansøgningsfrist mv., fremgår af denne udbudsbekendtgørelse. Udbudsbetingelserne er alene relevante for ansøgere, som er blevet prækvalificeret til at afgive tilbud. Udbudsbetingelserne indeholder retningslinjerne for afgivelse af tilbud, kommunikation mellem tilbudsgiver og ordregiver samt oplysninger om udbuddet i øvrigt. Deltagelse i udbuddet kan kun ske elektronisk via ordregivers anvendte elektroniske udbudssystem (iProjekt). For at få adgang til udbudsmaterialet, skal ansøger være registreret eller registrere sig som bruger i det elektroniske udbudssystem. Det bemærkes, at hver ansøger kun kan indgive én ansøgning om prækvalifikation. Ordregiver kan anvende fremgangsmåden i udbudslovens § 159, stk. 5, hvis ansøgninger eller tilbud ikke opfylder udbudsmaterialets formelle krav. Såfremt ansøgningen indeholder flere udgaver (versioner) af det samme dokument, vil den seneste uploadede udgave være den gældende. Al kommunikation i forbindelse med udbudsproceduren, herunder spørgsmål og svar, skal ske via det elektroniske udbudssystem. Interesserede bedes holde sig orienteret via det elektroniske udbudssystem. Såfremt ansøger oplever problemer med systemet, kan support kontaktes på mail [email protected] eller telefon +45 89 93 77 19. Spørgsmål i forbindelse med prækvalifikation skal stilles senest 14 dage inden fristen for ansøgning om prækvalifikation. Spørgsmål stillet efter denne frist vil blive besvaret, såfremt de er modtaget så betids, at ordregiver kan nå at fremskaffe de nødvendige oplysninger og meddele svarene senest seks dage inden ansøgningsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages senere end seks dage inden udløbet af ansøgningsfristen, kan ikke forventes besvaret, medmindre ansøgningsfristen samtidig udskydes, jf. udbudslovens § 93, stk. 4. ESPD samt dokumentation: Ansøger skal som sin ansøgning indgive et ESPD som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3, nævnte forhold. Det er ikke nødvendigt for ansøger at underskrive sit ESPD-dokument. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal der indgives et særskilt ESPD for hver af de deltagende økonomiske aktører. Såfremt ansøger er en sammenslutning af virksomheder, skal hver deltagers ESPD-dokument være underskrevet af den pågældende deltager. Det er ikke nødvendigt for den ledende ansøger, der indgiver ansøgningen, at underskrive sit ESPD-dokument. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, skal der indgives et ESPD for hver af de enheder, som denne baserer sig på, og ESPD-dokumentet skal være underskrevet af den støttende enhed. Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD i henhold til udbudslovens §§ 151-152, jf. § 153. Som alternativ til den dokumentation, der er nævnt i udbudslovens §§ 153-155, 157 og 158, kan ansøger og tilbudsgiver forelægge ordregiver et certifikat for optagelse på en officiel liste over godkendte økonomiske aktører, jf. § 156, som er udstedt af den kompetente myndighed. Ordregiver kan kun acceptere certifikat for optagelse på en officiel liste fra ansøgere og tilbudsgivere, der er etableret i det land, som fører den officielle liste. Varighed af aftalen: Den anslåede varighed af den udbudte aftale omfatter perioden fra kontraktindgåelse frem til gennemførelse af 1-års eftersyn, forventet afsluttet ca. 2031 (afhænger af totalrådgivers ydelsesplan (projekteringstidsplan) og totalrådgivers udførelsestidsplan. Det bemærkes, at den anslåede varighed alene er et estimat. Udvælgelse af ansøgere: Ordregiver vil udvælge det anførte antal ansøgere i henhold til udvælgelseskriterierne anført i nærværende udbudsbekendtgørelse, medmindre der ikke modtages mere end dette antal konditionsmæssige ansøgninger. Værdi af aftalen: Det bemærkes, at beløbet udgør et skøn over den forventede kontraktsum for kontraktens fulde løbetid, inklusive prisen for alle optioner. Artikel 5k i Rådets forordning (EU) nr. 576/2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 med senere ændringer: Opmærksomheden henledes på, at udbuddet er omfattet af artikel 5k i Rådets forordning (EU) nr. 576/2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 med senere ændringer. Bestemmelsen indeholder et forbud mod at tildele kontrakter til russiske virksomheder og russisk kontrollerede virksomheder mv. Den præcise afgrænsning af de aktører, der er omfattet af forbuddet, fremgår af artikel 5k, stk. 1. Ordregiver forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen at kræve dokumentation for, at de økonomiske aktører ikke er omfattet af forbuddet, herunder ved at kræve en erklæring herom og/eller dokumentation for aktørernes og eventuelle underleverandørers etableringssted og ejerforhold.