Offentligt udbud af kontrakt om konsulenttjeneste for Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg (BFA Bygge og Anlæg)
Keep this notice in a shortlist so you can return to it without starting a bid.
Keep notes, monitor deadlines and collaborate with your team. This does not submit a bid or contact the buyer.
Key information
Overview
Udbuddet vedrører en kontrakt om levering af konsulenttjeneste inden for arbejdsmiljø på bygge- og anlægsområdet. Konsulenttjenesten har til formål at forebygge arbejdsmiljøproblemer ved at understøtte arbejdsmiljøindsatsen i virksomheder, på bygge- og anlægspladser, og ved servicearbejder. Konsulenttjenesten omfatter overordnet følgende hovedaktiviteter: • 1:1-vejledning, hvor der gennemføres vejledning og sparring i virksomheder og på bygge- og anlægspladser, og i dialog med repræsentanter for både arbejdsgiver og arbejdstager og eventuelle andre relevante aktører i virksomheder og på bygge- og anlægspladser. • 1:flere vejledning, hvor vejledning gennemføres over for flere virksomheder/ aktører i forbindelse med arrangementer på møder mm, og • Netværk for byggeriets aktører, hvor virksomheder, bygherrer, rådgivere og eventuelt andre aktører samles med henblik på at få konkret viden om forebyggelse, så der kan iværksættes aktiviteter i egne virksomheder og på bygge- og anlægspladser. Leverandøren får det overordnede ansvar for at organisere, bemande og lede konsulenttjenesten samt for at gennemføre aktiviteterne inden for de krav og rammer, som Ordregiver fastlægger. Leverandøren skal kunne sikre konsistens i metoder og vejledning gennem hele kontraktperioden. Ordregiver fastlægger de overordnede metoder og tilgange, der skal anvendes ved konsulenttjenestens gennemførelse. Udbuddet er tilrettelagt med en fast økonomisk ramme på 6.000.000 kr. ekskl. moms. Tilbudsgiverne konkurrerer på den volumen, kvalitet og metode, som tilbydes inden for den fastsatte økonomiske ramme, samt på den erfaring og kapacitet, der stilles til rådighed for kontraktens gennemførelse. Den tilbudte volumen bliver bindende for den vindende Tilbudsgiver og udgør den minimumsvolumen, som Leverandøren skal levere inden for den pågældende økonomiske ramme. De nærmere krav til ydelsernes indhold og gennemførelse fremgår af Bilag 1 – Kravspecifikation, mens kravene til Tilbudsgivers tilbud og Ordregivers evaluering heraf fremgår af de respektive tilbuds- og evalueringsbilag. Udbuddet er ikke opdelt i delkontrakter. Kontrakten udbydes som én samlet aftale for hele den beskrevne ydelse. Begrundelsen herfor er, at opgaven udgør en samlet og ensartet service, som bedst varetages i en samlet aftale. En opdeling af kontrakten vurderes at ville medføre tab af stordriftsfordele, øget kontraktadministration samt højere omkostninger for Ordregiver. Samtidig skønnes det, at markedet kan levere den fulde ydelse under ét, og at en opdeling ikke vil øge konkurrence eller kvalitet. Denne manglende opdeling er i overensstemmelse med udbudslovens § 49, stk. 2, idet Ordregiver hermed har begrundet hvorfor kontrakten ikke opdeles.
Competition; Contract or concession notice – standard regime
Procedure identifier: c2059f8d-9a0c-40a2-89c8-77ee1207ddc0; Internal identifier: 14e02ab7-efbf-4fc9-8d5e-18f045eb56fa
Der kan ikke tildeles kontrakt til virksomheder, som er etableret i et land, der er optaget på EU-listen over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner og ikke har tiltrådt WTO´s Government Procurement Agreement eller øvrige handelsaftaler, der forpligter Danmark til at åbne markedet for offentlige kontrakter for tilbudsgivere etableret i det pågældende land, jf. udbudslovens § 134 a. Tilbudsgiver skal indsende udfyldt og underskrevet Bilag D - Tro- og loveerklæring (udelukkelsesgrunde) vedr. Udbudslovens §§ 134A, 135,136 samt 137. Hvis Tilbudsgiver baserer sig på andre virksomheders kapacitet, vedlægges støtteerklæring underskrevet af støttende enheder. Afgives tilbud af et konsortium, skal de krævede oplysninger afgives for hver deltager i konsortiet i særskilte ESPD for hver konsortiedeltager. - Tilbudsgiver skal indsende udfyldt og underskrevet Bilag C - Tro og love erklæring vedr. Rusland vedrørende forordning om Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, jf. RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/576 af. 8. april 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine. Tilbudsgiver opfordres til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder afklaret ved at stille spørgsmål til udbuddet. Alle spørgsmål skal stilles i udbudssystemet ETHICS ved at klikke på ”Send Spørgsmål” under fanen ”Kommunikation”. Herefter udfyldes dialogboksen med henvisning og spørgsmålet. Ved at klikke på ”Send” fremsendes spørgsmålet til Ordregiver. Ordregiver besvarer spørgsmål ved at uploade spørgsmål/svar-dokumentet. Det er tilbudsgivers eget ansvar at holde sig ajour med materialet i udbudssystemet ETHICS. Spørgsmål modtaget inden spørgefristen blive besvaret af Ordregiver, hvorimod spørgsmål modtaget efter spørgefristens udløb, alene vil blive besvaret, hvis spørgsmålets karakter ikke gør det uforholdsmæssigt byrdefuldt for Ordregiver at besvare spørgsmålet inden svarfristen. Spørgsmål modtaget senere end 7 dage, inden henholdsvis ansøgningsfristen og tilbudsfristen, vil som udgangspunkt ikke blive besvaret. Tekniske spørgsmål omkring brugen af udbudssystemet ETHICS skal stilles til supporten: 70 22 70 07 eller ved at klikke på ikonet ”Kundeservice”. Ordregiver er berettiget, men ikke forpligtet, til at anmode Tilbudsgiver, sammenslutningens deltagere eller andre enheder om at supplere eller præcisere den modtagne dokumentation . Hvis Tilbudsgiver, sammenslutningens deltagere eller andre enheder er fra Danmark, fremlægges dokumentationen i form af en serviceattest fra Erhvervsstyrelsen. Serviceattesten skal indeholde oplysninger fra: • Skifteretten v. Domstolsstyrelsen • Skatteforvaltningen • ATP • Politiet (Kriminalregistret) Bemærk, at der skal udfyldes og underskrives en ”samtykkeerklæring”, som skal uploades i forbindelse med bestillingen af serviceattesten. Serviceattesten bestilles hos Virk. Serviceattesten må maksimalt være 12 måneder gammel regnet fra den dato som Ordregiver har fastsat som frist. Til orientering er behandlingstiden hos Erhvervsstyrelsen ca. 2 uger fra bestilling er modtaget. Hvis tilbudsgiver, en eller flere af deltagerne i sammenslutningen eller andre enheder ikke er fra Danmark, skal denne som udgangspunkt fremlægge de former for dokumentation, som fremgår af e-Certis. E-Certis er et online informationssystem, som skal benyttes til at finde frem til den rette dokumentation, der skal anvendes af EU-medlemslandene, i forbindelse med udbud. Såfremt disse lande ikke udsteder de relevante certifikater eller dokumenter, eller de udstedte certifikater eller dokumenter ikke dækker alle de relevante tilfælde, kan de erstattes af en erklæring under ed. Anvendes edsaflæggelse ikke i det pågældende land, kan der i stedet anvendes en erklæring på tro og love. Oplysninger om den økonomiske aktørs økonomiske egnethed kan ske gennem årsregnskaber eller fremlæggelse af en revisorpåtegnet erklæring, medmindre Ordregiver kan skaffe de relevante oplysninger direkte gennem adgang til en national database eller Ordregiver allerede er i besiddelse af den fornødne dokumentation fra tidligere gennemførte udbudsprocedurer. Dokumentation for økonomisk og finansiel formåen: Oplysninger om økonomiske nøgletal kan ske gennem årsregnskaber eller fremlæggelse af en erklæring om tilbudsgivers samlede egenkapital, medmindre Ordregiver kan skaffe de relevante oplysninger direkte gennem adgang til en national database, eller ordregiver allerede er i besiddelse af den fornødne dokumentation fra tidligere gennemførte udbudsprocedurer.
DK011, Danmark
https://www.ethics.dk/ethics/eo#/c1a7704f-956c-4e67-8f35-cb59ab73efba/publicMaterial