Transportstøtte til Forsvarets indsættelser
Keep this notice in a shortlist so you can return to it without starting a bid.
Keep notes, monitor deadlines and collaborate with your team. This does not submit a bid or contact the buyer.
Key information
Overview
Nærværende udbud omhandler Transportstøtte til Forsvarets indsættelser globalt, herunder genforsyning. Aftalen skal dække alle transportmodaliteter dvs. vejtransport, lufttransport, søtransport og i mindre grad også jernbanetransport og kurertransport, samt multimodaltransport. Forsvaret har egne transportmidler, men ikke nok til at dække behovet. Aftalen er således et supplement til Forsvarets egne og Allieredes transportkapaciteter. Transporterne omhandler bl.a. (ej udtømmende): Transport af enhver form for militært og ikke-militært materiel, herunder klassificeret materiel (op til og med klassifikationsgraden ”HEMMELIGT” (HEM)), sensitivt materiel og farligt gods, herunder ITAR-regulerede transporter (”International Traffic in Arms Regulations”) m.v., samt transport af personel. Det vil være et krav, at leverandøren skal kunne varetage enhver nødvendig opgave forbundet med transporten samt tilhørende serviceydelser. Typen af opgaver der skal gennemføres er typisk transport til og fra nationale og internationale missioner, øvelser, transport for allierede nationer, samt transporter til katastrofeområder, nødhjælpsområder mv. Transportopgaver kan således inkludere transport i højrisikoområder f.eks. områder med krig eller krigslignende tilstande, områder med høj kriminalitet, områder påvirket af naturkatastrofer eller ekstreme vejrbetingelser. Transportbehovene varierer i størrelse og antal fra sendinger på enkelte småpakker til part og/eller full-loads, hvoraf en stor del er direkte leveringer ofte med specifikke krav til bl.a. tidspunkt, krav om stempling af dokumenter ved grænsepassage o.m.a. Forsvaret opererer globalt 24/7/365 og har behov for transportkapaciteter der understøtter dette. For at øge forsyningssikkerheden ønsker Forsvaret at indgå i et strategisk partnerskab med op til 3 leverandører i en kaskademodel. Strategisk partnerskab her forstået som et tæt samarbejde i forhold til planlægning, optimering og gennemførsel af transportløsninger inklusiv efterfølgende erfaringsopfølgning. Aktiv deltagelse forventes, primært fra den primære leverandør i kaskaden, også med kort varsel, i bl.a. (ej udtømmende): Forsvarets interne stabsmøder og arbejde med udveksling af viden omkring specifikke destinationer, transportmåder og transportløsninger inklusiv efterfølgende erfaringsopfølgning til brug for udvikling af fremtidige transportløsninger, vidensindhentning på installationer både i og udenfor Danmark, trusselsvurderinger, beredskabsplanlægning mv. Aftalen indeholder derfor krav om at leverandøren stiller med et dedikeret team, og at både deltagere i teamet og leverandørens lokation, hvorfra teamet arbejder, kan sikkerhedsgodkendes. Øvrige leverandører i kaskaden skal også kunne agere strategisk partner i det omfang det skønnes nødvendigt. Den praktiske dag til dag håndtering, administration og kontakt til leverandøren, forventes at blive varetaget af Joint Movement and Transportation Organization (JMTO), der er ansvarlig for planlægning, organisering og gennemførsel af transport for det danske Forsvar. Det må forventes at en medarbejder fra det dedikerede team, som udgangspunkt, skal have en arbejdsdag om ugen hos JMTO. Udbuddet omfatter transporter globalt, men rent historisk har følgende områder haft, eller må forventes at få, en betydelig aktivitet under aftalens løbetid: Europa, Nordatlanten (især Grønland, Island og Færøerne - herunder krav til levering af transport med STOL-fly (Short Take Off and Landing)), Mellemøsten, USA og Afrika. Indenfor regionerne er der specifikke krav til transportydelserne, som vil fremgå af det senere udbudsmateriale. Udbuddet omfatter også alle nødvendige transportrelaterede services, f.eks. (ej udtømmende): Alle former for håndteringsservices, generel rådgivning og support, tillægsydelser der relaterer til de ovenfor nævnte transportområder, adgang til håndteringsudstyr til lastning/losning, assistance med toldbehandling og andre områder indenfor told, 24/7/365 hotline til det dedikerede team, om-pakning og dokumentering af farligt gods, logistiske tillægsløsninger f.eks. fremskaffelse af faciliteter såsom kontor, midlertidig lagre, korttidsleje af container osv. Det danske Forsvar er en aktiv del af ”Movement Coordination Center Europe” (MCCE), og Danmark tilbyder derigennem at udføre transportløsninger for allierede nationer. Disse transporter skal ligeledes kunne gennemføres under denne aftale. Danmark har også en international forpligtigelse til at understøtte allierede nationer under deres ophold i og/eller i transit gennem Danmark (Host Nation Support (HNS)). Under denne aftale skal leverandøren kunne understøtte det danske Forsvar med ydelser og materiel til at opfylde denne forpligtigelse. Der vil kunne opstå behov for transporter fra alle divisioner under det danske forsvarsministerium, Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, FN og andre allierede m.fl. Aftalen forventes som nævnt indgået med op til 3 leverandører i en kaskade. Princippet for kaskaden forventes at være som følger: Leverandøren med det økonomisk mest fordelagtige tilbud (Leverandør nr. 1) vil, som udgangspunkt, få muligheden for at udføre alle ordrer under denne aftale før en ordre eventuelt bliver videregivet til Leverandør nr. 2 og alternativt Leverandør nr. 3. Det er forventeligt, at Leverandør nr. 1 kan løse 100% af opgaverne. I særlige tilfælde, f.eks. ved et markant øget behov for tung transport og/eller en aktivering af en større beredskabsplan, skal alle leverandører i kaskaden (under ledelse af JMTO) kunne samarbejde, såfremt dette vurderes nødvendigt, om at fremskaffe det nødvendige kapacitetsbehov. Henset til udviklingen i den geopolitiske situation mv., må det forventes at der gennem aftalens løbetid vil opstå behov for nye ydelser (f.eks. nye fokusområder, ruter, services mm.). Sådanne ydelser skal anses for omfattet af dette udbud i det omfang der er tale om ydelser i relation til understøttelse af Forsvarets behov for civil global transportstøtte.
Competition; Contract or concession notice – standard regime
Procedure identifier: 9108c68b-81c7-4998-b689-18deee02dcfa; Internal identifier: 6a2668f8-f9b3-42a7-a7ca-ce9f93651a0a
Der kræves ingen særlig retlig form. Såfremt aftalen tildeles en sammenslutning af leverandører (f.eks. et konsortium), skal deltagerne påtage sig solidarisk hæftelse og udpege en leverandør som repræsentant for sammenslutningen.Opmærksomheden henledes på, at udbuddet er omfattet af artikel 5k i forordning (EU) nr. 833/2014 med senere ændringer. Bestemmelsen indeholder et forbud mod at tildele aftaler til russiske virksomheder og russisk kontrollerede virksomheder mv. (se nærmere artikel 5k, stk. 1, for den præcise afgrænsning af de aktører, der er omfattet af forbuddet). FMI forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen at kræve dokumentation for, at ansøgerne eller tilbudsgiverne ikke er omfattet af forbuddet, f.eks. ved at kræve dokumentation for ansøgernes eller tilbudsgivernes og disses eventuelle underleverandørers etableringssted og ejerforhold.Ved afgivelse af ansøgning om prækvalifikation skal ansøger indgive en egenerklæring om efterlevelse af arbejdsklausul, CSR-forpligtelser og internationale sanktioner. FMI forbeholder sig i den forbindelse retten til på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen at lade ansøger berigtige en manglende eller mangelfuldt udfyldt egenerklæring. FMI har udarbejdet en skabelon (tilgængelig i det elektroniske udbudssystem), der skal anvendes som erklæring. Når sammenslutninger af enheder (f.eks. konsortier), herunder midlertidige joint ventures, deltager samlet i udbuddet, skal egenerklæringen gives for hver enkelt af de deltagende enheder.Spørgsmål vedrørende anmodningen om deltagelse (prækvalifikation) skal indsendes via det elektroniske udbudssystem. Spørgsmålene vil blive anonymiseret og svarene uploadet til det elektroniske udbudssystem. Spørgsmål, der modtages senest inden for spørgefristen angivet i nærværende udbudsbekendtgørelsen, vil blive besvaret af FMI senest 6 (seks) dage inden udløbet af ansøgningsfristen, som angivet i nærværende udbudsbekendtgørelse. Spørgsmål modtaget senere end spørgefristen angivet i nærværende udbudsbekendtgørelsen vil også blive besvaret, medmindre spørgsmålets karakter gør det uforholdsmæssigt byrdefuldt for FMI at meddele svaret senest 6 (seks) dage inden udløbet af ansøgningsfristen. Spørgsmål, der modtages senere end 6 (seks) dage inden udløbet af ansøgningsfristen, kan ikke forventes besvaret.Der vil den 23. september 2026 kl. 10:30-12:00 formiddag dansk tid blive afholdt et digitalt/virtuelt orienteringsmøde på Microsoft Teams for alle interesserede. Der vil ikke være mulighed for fysisk deltagelse. Deltagere, der er tilmeldt orienteringsmødet vil få tilsendt et link til det virtuelle møderum.På mødet vil FMI redegøre for udbudsforretningens baggrund samt formålet med anskaffelsen. Interesserede virksomheder bedes senest 3 (tre) dage inden mødet meddele via det elektroniske udbudssystem, hvorvidt de agter at deltage i orienteringsmødet. Ved tilmelding skal følgende oplysninger fremsendes: Virksomhedens navn og deltagernes fulde navne.Der vil være mulighed for at stille spørgsmål under orienteringsmødet. FMI forbeholder sig imidlertid ret til at henvise virksomhederne til at fremsætte spørgsmålene skriftligt i stedet, såfremt spørgsmålene, efter FMI’s vurdering, ikke kan besvares eller ikke egner sig til besvarelse på mødet, herunder hvis der er behov for nærmere overvejelser, før en besvarelse kan gives. FMI vil udarbejde et kort referat af orienteringsmødet, som efterfølgende uploades i det elektroniske udbudssystem.FMI stiller krav om, at ansøger og hver af de juridiske enheder, som ansøger baserer sin økonomiske og finansielle kapacitet på, hæfter solidarisk for aftalens gennemførelse.Rammeaftalens anslåede værdi er 1.951.250.000 DKK, mens rammeaftalens maksimale værdi er 7.805.000.000. Forskellen i de angivne beløb er begrundet i usikkerheden om rammeaftalens endelige værdi, jf. nedenfor. Den anslåede værdi er således udtryk for FMI’s mest kvalificerede skøn over rammeaftalens værdi på nuværende tidspunkt, mens den maksimale værdi udtrykker det maksimale træk på rammeaftalen i dens løbetid. Usikkerheden om rammeaftalens endelige værdi skyldes navnlig usikkerhed om Forsvarets operative behov i rammeaftalens løbetid, herunder særligt hvad angår specifikke indsættelser i missionsområder, som ikke kan forudsiges præcist for hele rammeaftalens løbetid. Skiftende operative behov i forhold til den nuværende situation kan således medføre et væsentlig større forbrug på aftalen, end hvad der konkret forventes i øjeblikket. Ansøgningen og tilbuddet samt eventuelle spørgsmål skal være på dansk. Diverse certifikater, godkendelser og tekniske oplysninger (f.eks. datablade) og lignende dokumenter udstedt af tredjemand kan dog være på engelsk. For så vidt angår FMI's udvælgelse af egnede ansøgere skal det præciseres, at FMI vil anvende udvælgelseskriterierne anført i nærværende udbudsbekendtgørelse til at udvælge de 6 bedste ansøgere, medmindre der kun modtages 6 eller færre konditionsmæssige ansøgninger, hvorved alle konditionsmæssige ansøgere vil blive prækvalificerede.
DK050, Danmark
https://www.ethics.dk/ethics/eo#/3e54a7ac-16a0-4f38-b5d0-566ac90d1a3e/publicMaterial
Changes notice c2651737-8c1d-42ea-9e3c-888c30f99762-01 Reason: Information updated Ansøgningsfristen er udskydes fra den 22. oktober kl. 00:00 (svarende til udløbet af den 21. oktober kl. 23:59) til i stedet at være den 22. oktober kl. 13:00 (lokal tid), hvilket giver ansøgere 13 timere mere til at fremsende ansøgninger.Ændringen foretages for at undgå eventuelle misforståelser i forhold til hvornår ansøgningsfristen udløber.