Udførelse af teknik (el og SRO) ifm. etablering af tilslutningsanlæg 725
Keep momentum on this opportunity
Save it on this device now. Create an account when you are ready to track deadlines, notes, and teamwork.
- Save and reuse search filters
- Track opportunities as pursuits
- Get notified when new notices match
Keep this notice in a shortlist so you can return to it without starting a bid.
Keep notes, monitor deadlines and collaborate with your team. This does not submit a bid or contact the buyer.
Key information
Overview
Udbuddet vedrører udførelse af teknik (el og SRO) ifm. etablering af tilslutningsanlæg 725 for Kredsløb Transmission A/S (herefter benævnt: "Kredsløb"). Under henvisning til Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 65 kan det oplyses, at den udbudte kontrakt ikke opdeles i delkontrakter, da Kredsløb har vurderet, at den henset til opgavens karakteristika, samt de økonomiske, ansvars- og udførelsesmæssige forhold løses mest hensigtsmæssigt i én entreprise. Den udbudte opgave er mere detaljeret beskrevet i udbudsmaterialet. Der ydes ikke vederlag for deltagelse i dette udbud.
Jf. § 11 i Implementeringsbekendtgørelsen (BEK nr. 1078 af 29/06/2022 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester) er Kredsløb forpligtet til at udelukke en ansøger/tilbudsgiver, der er omfattet af en eller flere af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens §§ 134a, 135 og 136 og/eller en eller flere af de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1-5 , hvis ikke ansøger/tilbudsgiver kan dokumentere sin pålidelighed i henhold til udbudslovens § 138. * Umiddelbart efter meddelelse om prækvalifikation vil Kredsløb anmode de prækvalificerede virksomheder om at fremsende dokumentation for oplysningerne angivet i ESPD'et ("ESPD-dokumentation"). Dokumentationen forventes fremsendt inden fristen for indledende tilbud. * Dokumentation ift. Udelukkelsesgrunde. Som bevis for, at Tilbudsgiver eller visse personer, der er tilknyttet Tilbudsgiver, jf. udbudslovens § 135, stk. 2, ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, stk. 1 eller 3 samt § 137, stk. 1, nr. 2: 1) Et uddrag fra det relevante register eller tilsvarende dokument udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed, der viser, at Tilbudsgiver ikke er omfattet af en eller flere af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 135, stk. 1. 2) Et certifikat udstedt af den kompetente myndighed i det pågældende land som bevis for, at Tilbudsgiver ikke er omfattet af udelukkelsesgrunden i udbudslovens § 135, stk. 3. For så vidt angår danske tilbudsgivere, kan beviset bestå i en serviceattest. Serviceattester udstedes af Erhvervsstyrelsen. Udsteder det land, hvori Tilbudsgiver er hjemmehørende, ikke de nævnte certifikater eller dokumenter, eller dækker disse ikke alle de i udbudslovens § 135, stk. 1 og 3 nævnte tilfælde, kan de erstattes af en erklæring under ed. Anvendes edsaflæggelse ikke i det pågældende land, kan der i stedet anvendes en erklæring på tro og love i overensstemmelse med udbudslovens § 153, stk. 2. Dokumentationen må maksimalt være 6 måneder gammel regnet fra tidspunktet, hvor Kredsløb anmoder om dokumentation. * Dokumentation ift. Økonomisk og finansiel kapacitet. Som dokumentation for overholdelse af de økonomiske og finansielle mindstekrav skal Tilbudsgiver fremlægge revisorattesteret dokumentation (enten årsrapport eller erklæring), som dokumenterer det krævede. Som dokumentation for overholdelse af de økonomiske og finansielle mindstekrav skal Tilbudsgiver endvidere fremlægge en tilkendegivelse fra en bank, et andet anerkendt pengeinstitut eller et kautionsforsikringsselskab, i hvilken banken, pengeinstituttet eller kautionsforsikringsselskabet tilkendegiver: a) at der inden for rammerne af Tilbudsgivers engagement med banken, pengeinstituttet eller kautionsforsikringsselskabet eller Tilbudsgivers eksisterende kreditramme pt. er plads til at stille den i kontraktens afsnit 13 krævede sikkerhedsstillelse, og/eller b) at denne er indstillet på at stille den i kontraktens afsnit 13 krævede sikkerhedsstillelse. En Tilbudsgiver kan godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved ethvert andet dokument, som Kredsløb vurderer passende, hvis Tilbudsgiveren af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge de dokumenter, som Kredsløb forlanger. * Dokumentation ift. Faglig og teknisk formåen. Den fremsendte referenceliste anses som dokumentation i sig selv, og Tilbudsgiver vil ikke blive anmodet om yderligere dokumentation for sin faglige og tekniske formåen. Kredsløb forbeholder sig dog retten til at kontakte de oplyste referencer med henblik på at få verificeret referencernes indhold. * Tro og love-erklæring om Rådets forordning (EU) 2022/675 af 8. april 2022 (Sanktion mod Rusland). Erklæring skal udfyldes og fremsendes som dokumentation. Kredsløb har til det formål vedlagt en skabelon til erklæring i udbudsmaterialet, som tilbudsgiverne kan bruge ("Erklæring vedr. russisk etablering og ejerskab”). * Hvis en ellers prækvalificeret virksomhed meddeler Kredsløb, at virksomheden ikke ønsker at forblive i udbuddet, eller hvis virksomheden ikke kan fremsende behørig ESPD-dokumentation, forbeholder Kredsløb sig retten til at prækvalificere "den næste i rækken". En virksomhed, der prækvalificeres som "den næste i rækken" vil fortsat få tilstrækkelig tid til tilbudsudarbejdelsen, men må i sagens natur være indstillet på at have mindre tid end de allerede prækvalificerede (øvrige) virksomheder. * Kredsløb forbeholder sig retten til at at begrænse antallet af tilbudsgivere undervejs (shortlistning). Der gøres opmærksom på, at begrænsningen/udvælgelsen (shortlisting) i givet fald vil ske på grundlag af de kriterier for tildeling, der er fastlagt.