Udbud af betalingsgateway/betalingsvindue samt betalinger m. internationale betalingskort og open banking m.v.
Keep momentum on this opportunity
Save it on this device now. Create an account when you are ready to track deadlines, notes, and teamwork.
- Save and reuse search filters
- Track opportunities as pursuits
- Get notified when new notices match
Keep this notice in a shortlist so you can return to it without starting a bid.
Keep notes, monitor deadlines and collaborate with your team. This does not submit a bid or contact the buyer.
Key information
Overview
EU-udbuddet vedrører kontrakt om levering af betalingsgateway/betalingsvindue samt indløsning og gennemførsel af betalinger fra borgere og virksomheder. Ved betalingsgatewayen/betalingsvinduet forstås den betalingsside, som betaler vil møde i betalingssituationen. Det er også hertil, at integrationerne fra de fagsystemer, der skal anvende betalingsløsningen, vil gå. Betalingsgatewayen/betalingsvinduet står for integrationen til de tilbudte betalingsprodukter. Udbuddet omfatter betalinger med internationale betalingskort og open banking m.v. Ved internationale betalingskort forstås i udgangspunktet betalingskort af typen Visa eller Mastercard. Udbuddet omfatter også betaling via såkaldte wallets, herunder MobilePay. Endelig vil også betalinger baseret på "open banking" være en del af udbuddet. Betalinger med Dankort vil også skulle benytte betalingsgatewayen/betalingsvinduet. Indløsning af Dankort er dog ikke omfattet af udbuddet. I udgangspunktet omfatter udbuddet alene enkeltstående betalinger og ikke såkaldte tilbagevendende betalinger, dvs. betalinger, der foregår i henhold til en betalingsaftale med et fast interval og typisk med cirka samme beløb hver gang. Det indgår dog som en mulighed, at betalingsgatewayen/betalingsvinduet i fremtiden anvendes til tilbagevendende betalinger baseret på betalingskort.
Udbudsmaterialet, herunder udbudsbetingelserne, offentliggøres via det internetbaserede eSourcing-system EU-Supply. Al kommunikation vedrørende dette udbud skal foregå via EU-Supply i overensstemmelse med udbudsbetingelserne - og ikke via ordregivers ovenfor oplyste e-mail. Adgang til udbudsmaterialet og deltagelse i udbuddet kræver online registrering i EU-Supply. Det er gratis at oprette sig som bruger i systemet. Efter registreringen logger man ind og kan herefter se udbudsmaterialet, herunder de bilag, som skal afleveres som en del af det samlede tilbud. Bemærk venligst, at både ordregivers og tilbudsgivers/ansøgers handlinger logges i systemet. Ved tekniske spørgsmål til brugen af systemet, kontakt venligst EU-Supply's Support på telefon 70 20 80 14 eller mail til [email protected]. Spørgsmål til selve udbuddet skal stilles til ordregiver via spørgsmål/svar-modulet inde i systemet. Svar på disse spørgsmål offentliggøres i anonymiseret form i systemet, hvor de er tilgængelige for alle. Det bemærkes, at ordregiver er forpligtet til at udelukke tilbudsgivere, som er omfattet af EU’s sanktioner over for Rusland i henhold til artikel 5k i EU-forordning nr. 833/2014 med senere ændringer. Derfor skal der indsendes tro- og loveerklæring vedrørende dette i overensstemmelse med udbudsbetingelsernes anvisninger. Tilbudsgiver skal sammen med sit tilbud indgive et ESPD som et foreløbigt bevis for ikke at være omfattet af en udelukkelsesgrund og som et foreløbigt bevis for at opfylde eventuelle krav til egnethed, teknisk/faglig formåen og/eller økonomisk/finansiel formåen. Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD i henhold til udbudslovens §§ 151-152, jf. § 153. Som alternativ til den dokumentation, der er nævnt i udbudslovens §§ 153-155, 157 og 158 kan tilbudsgiver forelægge ordregiver et certifikat for optagelse på en officiel liste over godkendte økonomiske aktører, jf. § 156, som er udstedt af den kompetente myndighed. Ordregiver kan kun acceptere certifikat for optagelse på en officiel liste fra tilbudsgivere, der er etableret i det land, som fører den officielle liste. Ordregiver kan anvende fremgangsmåden i udbudslovens § 159, stk. 5, hvis tilbud ikke opfylder udbudsmaterialets formelle krav. Der afholdes informationsmøde den 17. juni 2026. Mødet afholdes online via Teams.