Kontrakt om anskaffelse og etablering af et kasselagersystem, samt efterfølgende support, servicevedligehold og reparation heraf
Keep momentum on this opportunity
Save it on this device now. Create an account when you are ready to track deadlines, notes, and teamwork.
- Save and reuse search filters
- Track opportunities as pursuits
- Get notified when new notices match
Keep this notice in a shortlist so you can return to it without starting a bid.
Keep notes, monitor deadlines and collaborate with your team. This does not submit a bid or contact the buyer.
Key information
Overview
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) udbyder en kontrakt vedrørende anskaffelse ogetablering af kasselagersystem (kasselager og operativsystem), anskaffelse af relevante kasser til brug i kasselageret, montering og opsætning af kasselagersystemet og idriftsættelse heraf, uddannelse af operatører samt efterfølgende support, servicevedligehold og reparation heraf i 15 år med mulighed for forlængelse på yderligere 5 år. Kontrakten skal sikre, at materiel kan opbevares forsvarligt på Forsvarets hoveddepot i Skrydstrup (Materiel Hoveddepot Skrydstrup), idet der er en forventning om, at der i fremtiden vil komme øget materieltilgang i Forsvaret, som skal opbevares og håndteres. Kontrakten vil blive indgået af FMI.
Ved indgivelse af tilbud skal tilbudsgiveren indgive en erklæring om, at en tildeling af aftalen ikke vil være i strid med forbuddet i artikel 5k, stk. 1, i forordning (EU) nr. 833/2014, med senere ændringer. FMI forbeholder sig i den forbindelse retten til på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen at lade tilbudsgiver berigtige en manglende eller mangelfuldt udfyldt erklæring FMI har udarbejdet en skabelon (tilgængelig i det elektroniske udbudssystem), der skal anvendes som erklæring. Når sammenslutninger af enheder (f.eks. konsortier), herunder midlertidige joint ventures, deltager samlet i udbuddet, skal erklæringen gives for hver enkelt af de deltagende enheder. Der kræves ingen særlig retlig form. Såfremt aftalen tildeles en sammenslutning af leverandører (f.eks. et konsortium), skal deltagerne påtage sig solidarisk hæftelse og udpege en leverandør som repræsentant for sammenslutningen. Aftalen er ikke opdelt i delaftaler, da en opdeling af aftalen ikke vil sikre tilstrækkelig konkurrence på det aktuelle marked. FMI forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet dertil, at anvende fremgangsmåden i udbudslovens § 159, stk. 5, hvis ansøgninger eller tilbud ikke opfylder udbudsmaterialets krav. Det bemærkes, at uanset formuleringen af udbudsmaterialets krav om at fremsende oplysninger, erklæringer og dokumentation, f.eks. vedrørende beskrivelse af de tilbudte ydelser, er FMI ikke afskåret fra at indhente supplerende oplysninger m.v. efter udbudslovens § 159, stk. 5, i henhold til § 159, stk. 6. Spørgsmål vedrørende anmodningen om deltagelse (prækvalifikation) skal indsendes via det elektroniske udbudssystem. Spørgsmålene vil blive anonymiseret og svarene uploadet til det elektroniske udbudssystem. Spørgsmål modtaget senere end fristen i udbudsbetingelserne vil blive besvaret, medmindre spørgsmålets karakter gør det uforholdsmæssigt byrdefuldt for FMI at meddele svaret senest 6 (seks) dage inden udløbet af ansøgningsfristen. Spørgsmål, der modtages senere end 6 (seks) dage inden udløbet af ansøgningsfristen, kan ikke forventes besvaret. Før tildeling af aftalen kræver FMI, at den tilbudsgiver, til hvem FMI har til hensigt at tildele aftalen, har afgivet dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD, jf. udbudslovens §§ 151-155. Der vil blive afholdt besigtigelse af lokationerne hvorpå kasselagrene skal etableres og hvorfra de skal drives. Der henvises til udbudsbetingelserne pkt. 4.1. for nærmere oplysninger herom.