Bruger- og Adgangsstyring
Keep momentum on this opportunity
Save it on this device now. Create an account when you are ready to track deadlines, notes, and teamwork.
- Save and reuse search filters
- Track opportunities as pursuits
- Get notified when new notices match
Keep this notice in a shortlist so you can return to it without starting a bid.
Keep notes, monitor deadlines and collaborate with your team. This does not submit a bid or contact the buyer.
Key information
Overview
I. Løsning vedr. Bruger- og Adgangsstyring til Region Østdanmark. Ordregiver udbyder en kontrakt vedr. en løsning til Bruger- og Adgangsstyring til den fremtidige Region Østdanmark. På udbudstidspunktet har Ordregiver forskellige løsninger i hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland. I forbindelse med etableringen af Region Østdanmark har Ordregiver behov for en ny standardiseret Identity Governance & Administration-løsning (herefter benævnt løsningen). Løsningen skal anvendes på tværs af Ordregivers organisation, platforme og systemer. Løsningen skal sikre at Ordregiver opnår en standardiseret, automatiseret og sikker administration af og kontrol med adgange til systemer og data, samt systemunderstøttelse af ledelsestilsyn, kontrol med medarbejdernes adgange samt øvrige bruger- og adgangsstyringsrelaterede opgaver . Løsningen skal endvidere sikre mobilitet og fleksibilitet for med-arbejdere og effektivt understøtte organisationsændringer. Leverancen og løsningen skal understøtte Ordregiver i at opnå følgende gevinster: at få skabt unikke identiteter for alle med-arbejdere uanset ansættelsesform, at de nuværende løsninger erstattes med 1 løsning, at 60% af alle systemadgange sker via automatiserede processer på baggrund af datastandardisering, samt at der kan anvendes samme bestillingsproces for alle manuelt tildelte systemadgange. Løsningen skal leveres som en cloud-baseret tjeneste hostet af Leverandøren i et datacenter. II. Hovedydelser: 1) Leverancen. Levering af IGA-løsningen består forventeligt af 3 delleverancer, A-C. I delleverance A skal Leverandøren etablere løsningens fundament, etablere grundlæggende funktionalitet, forbinde løsningen til fødekildedata (herunder HR data-systemer), bistå med datamigrering samt onboarde tekniske applikationer (såsom AD, ServiceNow, CyberArk, Beyond-Trust, Imprivata og EntraID). Derudover skal Leverandøren bistå Ordregiver med planlægning, med at designe forretningsroller, udvikle integrationskoncepter, samt etablere de nødvendige processer for effektiv onboarding af anvendersystemer (såsom sundhedsplatfor-men, diagnostiske systemer, administrative systemer etc.). Leverandøren skal desuden bistå Ordregiver med testaktiviteter, samt uddannelse af Ordregivers medarbejdere, dels i anvendelsen af løsningen og dels i forhold til at gøre Ordregivers medarbejdere i stand til i vidt omfang selv at foretage onboarding af anvendersystemer, herunder opbygning af Ordregivers interne driftsprocesser. Delleverance B) Leverandøren skal bistå med onboarding af Ordregivers forretningskritiske systemer (herunder Sundhedsplatformen og centrale diagnostiske systemer), testaktiviteter, fortsat oplæring af Ordregivers medarbejdere samt etablering af udvidet funktionalitet (såsom ledelsestilsyn & delegering). Delleverance C) Leverandøren skal bistå med onboarding af en gruppe udvalgte anvender-systemer med fokus på at sikre at samtlige integrationskoncepter er afprøvet. Derudover skal Leverandøren fortsat bistå med testaktiviteter samt afsluttende oplæring af Ordregivers medarbejdere til at stå på egne ben. 2B) Løbende ydelser: Leverandøren skal levere den nødvendige software samt stå for hosting, drift, support og vedligeholdelse af såvel standardprogrammel samt evt. kundespecifikt programmel. Leverandøren skal sikre effektiv, sikker og stabil drift af løsningen under overholdelse af servicemål til bl.a. tilgængelighed og reaktionstid. Leverandøren skal stille en professionel lT Service Management funktion til rådighed, som sikrer at leverandøren i samarbejde med kunden effektivt kan håndtere incidents og øvrige drifts- og business con-tinuity orienterede situationer. 3) Bestillingsydelser: Leverandøren skal løbende levere konsulentydelser efter behov, bl.a. til fortsat støtte til onboarding af anvendersystemer efter Leverancen er gennemført, samt til evt. tilpasninger af løsningen, som f.eks. connectorer. Derudover skal Leverandøren løbende levere undervisning af Ordregivers medarbejdere efter behov.
Region Hovedstaden og Region Sjælland vil i kontraktens løbetid blive fusioneret til den nye Region Østdanmark. Deltagelse i udbuddet kan kun ske elektronisk via ordregivers anvendte elektroniske udbudssystem. For at få adgang til udbudsmaterialet, skal tilbudsgiver være registreret eller registrere sig som bruger. Såfremt tilbuddet indeholder flere udgaver (versioner) af det samme dokument, vil den seneste uploadede udgave være den gældende. Al kommunikation i forbindelse med udbudsproceduren, herunder spørgsmål og svar, skal ske via det elektroniske udbudssystem. Spørgsmål til prækvalifikationen skal stilles senest den 24. november 2025, kl. 12:00. Spørgsmål stillet efter denne dato vil blive besvaret, såfremt de er modtaget så betids, at ordregiver kan nå at fremskaffe de nødvendige oplysninger og meddele svarene senest seks dage inden ansøgningsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages senere end seks dage før fristens udløb, kan ikke forventes besvaret, medmindre fristen samtidig udskydes. Interesserede bedes holde sig orienteret via det elektroniske udbudssystem. Såfremt tilbudsgiver oplever problemer med systemet, kan support kontaktes på Mercell CTM kundeservice eller på telefon +45 63133700. Tilbuddet skal være på dansk. Figurer, der gengiver eksisterende materiale, herunder skærmbilleder fra Standardprogrammel, kan dog være på engelsk, hvis det fremgår klart af sammenhængen, at der er tale om en gengivelse af eksisterende materiale. Ansøger skal sammen med sin ansøgning indgive et ESPD som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3, nævnte forhold. Det er ikke nødvendigt for ansøger at underskrive sit ESPD-dokument. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium), skal der indgives et særskilt ESPD for hver af de deltagende økonomiske aktører. Såfremt ansøger er en sammenslutning af virksomheder, skal hver deltagers ESPD-dokument være underskrevet af den pågældende deltager. Det er ikke nødvendigt for den ledende ansøger, der indgiver ansøgningen, at underskrive sit ESPD-dokument. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, skal der indgives et ESPD for hver af de enheder, som denne baserer sig på, og ESPD-dokumentet skal være underskrevet af den støttende enhed. Ansøgeren udelukkes fra deltagelse i udbudsproceduren, hvis ansøgeren er omfattet af de i udbudslovens §§ 135 og 136 nævnte obligatoriske udelukkelsesgrunde, medmindre ansøger har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig iht. udbudslovens § 138. Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD i henhold til udbudslovens §§ 151-152, jf. § 153. Som alternativ til den dokumentation, der er nævnt i udbudslovens §§ 153-155, 157 og 158 kan tilbudsgiver forelægge ordregiver et certifikat for optagelse på en officiel liste over godkendte økonomiske aktører, jf. § 156, som er udstedt af den kompetente myndighed. Ordregiver kan kun acceptere certifikat for optagelse på en officiel liste fra tilbudsgivere, der er etableret i det land, som fører den officielle liste. Ordregiver kan anvende fremgangsmåden i udbudslovens § 159, stk. 5, hvis tilbud ikke opfylder udbudsmaterialets formelle krav. Der ydes ikke deltagelsesvederlag. Ordregiver kan tildele kontrakten på baggrund af det indledende tilbud, og tilbudsgiverne kan derfor ikke påregne, at der gennemføres forhandlingsmøder. Tilbudsgiverne skal derfor sørge for, at de indledende tilbud er fuldstændige, og at prissætningen er sket på baggrund af det udbudsmateriale, der danner grundlag for afgivelsen af tilbud, jf. nærmere herom i udbudsbetingelserne. Angående Kontraktens forventede værdi bemærkes det, at beløbet udgør et skøn over den forventede kontraktsum for kontraktens fulde løbetid. Skønnet er baseret på det forventede fremtidige forbrug og et forventet økonomisk scenarie. Angående kontraktens varighed bemærkes det, at Kontrakten løber i 108 måneder fra cutoverdagen for den første delleverance, som forventes at finde sted 7 måneder efter kontraktindgåelse. På den baggrund er Kontraktens varighed i denne udbudsbekendtgørelse fastsat til 115 måneder. Efter investeringsscreeningsloven (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/842) skal økonomiske aktører, i) som er hjemmehørende uden for EU eller EFTA, eller ii) som er under kontrol af eller underlagt betydelig indflydelse som defineret i loven fra en virksomhed hjemmehørende eller en statsborger fra et land uden for EU eller EFTA, ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at indgå en ”særlig økonomisk aftale” inden for en særligt følsom sektor eller aktivitet. Ordregiver vurderer, at indgåelse af kontrakten kan være omfattet af krav om tilladelse. Tilbudsgiver bør afklare, om dennes aftaleindgåelse vil være omfattet af et sådant krav. Se nærmere herom på https://erhvervsstyrelsen.dk/aftaler-omfattet-af-investeringsscreeningsloven. Opmærksomheden henledes på, at udbuddet er omfattet af artikel 5k i forordning (EU) nr. 833/2014 med senere ændringer. Bestemmelsen indeholder et forbud mod at tildele kontrakter til russiske virksomheder og russisk kontrollerede virksomheder mv. (se nærmere artikel 5k, stk. 1, for den præcise afgrænsning af de aktører, der er omfattet af forbuddet). Ordregiver forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen at kræve dokumentation for, at de økonomiske aktører ikke er omfattet af forbuddet, f.eks. ved at kræve en erklæring herom og/eller dokumentation for aktørernes og disses eventuelle underleverandørers etableringssted og ejerforhold. Udbuddet gennemføres med forbehold for opnåelse af fornøden bevillingsmæssig hjemmel.