17.06 Bygherrerådgivning (2027)
Track this opportunity
Register to add pursuits, save this notice, and get alerts when similar tenders appear.
- Save and reuse search filters
- Track opportunities as pursuits
- Get notified when new notices match
Key information
Overview
SKI udbyder rammeaftalen 17.06 Bygherrerådgivning. Rammeaftalen omfatter levering af bygherrerådgivningsydelser i forbindelse med offentlige bygge- og anlægsprojekter. Ydelserne er omfattet af ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning (YBB) samt tillæg om bæredygtighedsydelser og vedrører rådgivning i både projekterings- og udførelsesfasen. Rammeaftalen udbydes i 5 delaftaler opdelt efter geografi, som hver udgør en selvstændig rammeaftale: Delaftale 1: Nordjylland Delaftale 2: Midtjylland Delaftale 3: Sydjylland og Fyn Delaftale 4: Vestsjælland Delaftale 5: Østsjælland og Bornholm For hver delaftale vil der blive tildelt en rammeaftale til op til 3 leverandører, der rangordnes som primær, sekundær og tertiær leverandør. Kundernes tildeling af leveringskontrakter sker i henhold til denne rangorden og de nærmere vilkår herfor, jf. bilag D Brug af Rammeaftalen. Rammeaftalen er en frivillig rammeaftale, hvilket betyder, at alle SKI‑kunder, der er anført i bilag A Kundeliste, har ret, men ikke pligt, til at anvende rammeaftalen. Rammeaftalen forventes anvendt af en bred kreds af offentlige ordregivere med behov for bygherrerådgivning i forbindelse med bygge‑ og anlægsprojekter, herunder opgaver relateret til planlægning, koordinering, kvalitetssikring samt tids‑ og økonomistyring i projekterings‑ og udførelsesfasen.
ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene anført i “Udelukkelsesgrunde” i afsnit 2.1.6. Grunde til udelukkelse og opfyldelse af mindstekrav til egnethed samt kriterier for udvælgelse i relation til økonomisk og finansiel kapacitet og teknisk og faglig kapacitet er anført i afsnit 5.1.9 om udvælgelseskriterier under hver delaftale. Inden tildelingsbeslutningen skal de tilbudsgivere, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen, skal dette anføres i ESPD'ets Del II, afsnit C: Oplysninger om udnyttelse af andre enheders kapacitet. Den eller de andre enheder skal hver udfylde og underskrive et særskilt ESPD med de krævede oplysninger. Hvis tilbudsgiver er del af et konsortium, skal dette anføres i ESPD'ets Del II, afsnit A: Oplysninger om den økonomiske aktør, i feltet ”Deltager den økonomiske aktør i udbudsproceduren sammen med andre?”, og hver af de deltagende økonomiske aktører skal udfylde og underskrive et særskilt ESPD med de krævede oplysninger. Tilbudsgiver samt eventuelle konsortiedeltagere og støttende virksomheder må ikke være omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, § 136, og § 137, stk. 1, nr. 2. Der skal fremlægges dokumentation for afgivne oplysninger i ESPD vedrørende udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, § 136 og § 137, stk. 1, nr. 2. Dette gælder for tilbudsgiver samt eventuelle konsortiedeltagere og støttende virksomheder. Det fremgår af Europa Kommissionens tjeneste eCertis, hvad må anses som tilstrækkelig dokumentation for den enkelte virksomhed, da det afhænger af virksomhedens hjemland. Det fremgår under de enkelte udvælgelseskriterier i afsnit 5.1.9 for hver delaftale, hvilken dokumentation der skal fremlægges for de afgivne oplysninger i ESPD. De i ESPD angivne oplysninger om referencer udgør i henhold til udbudslovens § 151 og § 152 endelig dokumentation for teknisk og faglig formåen. Tilbudsgiver skal derfor ikke fremlægge yderligere dokumentation for oplysningerne i referencerne. Ordregiver forbeholder sig dog ret til at iværksætte en kontrol af rigtigheden af oplysningerne i de angivne referencer, herunder hos tilbudsgiver og/eller den aktør, som referencen vedrører. Ad afsnit 5.1.5 Værdi: Den skønsmæssige vurdering af delaftalernes anslåede værdier og delaftalernes maksimale værdier er angivet i afsnit 5.1.5 Værdi. Den er baseret på: - At rammeaftalen er frivillig at anvende for kunderne, hvilket indebærer usikkerhed i forhold til den faktiske anvendelse og markedsandel. - At historiske indkøbsdata fra offentlige ordregivere samlet set viser, at aftaleområdet udgør et væsentligt marked, men at kun en begrænset andel realistisk forventes omsat via rammeaftalen. - At sammenlignelige aftaler på området giver indikationer om forholdet mellem beslægtede rådgivningsydelser og det forventede omsætningsmæssige spænd. - At en betydelig del af de potentielle kunder allerede anvender eksisterende aftaler eller alternative indkøbsløsninger, hvilket reducerer det forventede faktiske træk på rammeaftalen. Hen over den samlede varighed på 4 år, inklusive muligheder for forlængelse, samt på tværs af alle kunderne på rammeaftalen, er der således også en usikkerhed om hvad de enkelte delaftalers værdi ender med at blive. I den forbindelse er der lagt vægt på følgende forhold: - En højere anvendelse af rammeaftalen end forudsat, herunder som følge af effektiv implementering og udbredelse blandt kunderne. - Lavere transaktionsomkostninger for kunderne sammenlignet med alternative indkøbsformer, hvilket kan øge brugen af aftalen. - En generel stigning i efterspørgslen efter de omfattede rådgivningsydelser. - Konkurrencedygtige vilkår på rammeaftalen sammenlignet med kundernes eksisterende aftaler. - En stærk leverandørdækning og kapacitet, som øger rammeaftalens anvendelighed for kunderne. - Øget anvendelse hos kunder med relativt stort forbrug samt anvendelse til opgaver med højere gennemsnitlig opgaveværdi end forudsat. - En højere andel af opgaver, som gennemføres via rammeaftalen frem for via kundernes egne udbud, herunder som følge af standardiserede processer. - Anvendelse af rammeaftalen til opgaver med højere gennemsnitlig opgaveværdi end forudsat. - Forøget aktivitet som følge af grønne omstillingsinitiativer, herunder projekter vedrørende arealomlægning, naturgenopretning og klimatiltag, som typisk forudsætter ekstern rådgivning i form af forundersøgelser, myndighedsprocesser, udbudsstøtte, styring og tilsyn. Skønnet indebærer derfor både en vurdering af de anslåede værdier af delaftalerne, og en vurdering af de maksimale værdier af delaftalerne. Disse værdier anses ikke for klart usandsynlige. De maksimale værdier kan dog ændres i henhold til de enhver tid gældende udbudsregler. Forskellen mellem anslået værdi og maksimal værdi er begrundet i usikkerheden om hvad delaftalernes værdier ender med at blive. Skønnet af anslået værdi og maksimal værdi er udtryk for SKI's mest kvalificerede og gennemsigtige saglige skøn af forbruget på delaftalerne på udbudstidspunktet inkl. muligheder for forlængelse og evt. optioner, og på tværs af alle aktører i rammeaftalen, uanset det endelige antal heraf. Bemærk at den samlede anslåede værdi og den samlede maksimale værdi for alle delaftalerne er angivet i afsnit 2.1.3 Værdi. Tilbudsgiver gøres særligt opmærksom på, at tilbudsgiver i enhver henseende er ansvarlig for de tilbudte priser, uanset hvilken omsætning, der konkret opnås under rammeaftalen, dvs. også i tilfælde af, at den konkrete omsætning afviger fra estimaterne i såvel opad- som nedadgående retning. Ad afsnit 5.1.12 Udbudsvilkår - sprog: Tilbud og ansøgninger om deltagelse skal være på dansk, men fagtermer og begreber, der normalt angives på engelsk, kan accepteres. Ad afsnit 5.1.9: Uanset at minimumsantallet af ansøgere, som opfordres til at deltage i procedurens anden fase, er angivet til 5, prækvalificerer SKI et mindre antal ansøgere, såfremt færre end 5 ansøgere opfylder egnethedskravene i § 140 og ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde. I sådanne tilfælde vil alle egnede ansøgere blive prækvalificeret. Rammeaftalen er omfattet af forbuddet i artikel 5k i EU-forordning 833/2014, og SKI kræver en erklæring fra den eller de tilbudsgiver(e), som SKI har til hensigt at tildele rammeaftalen, jf. nærmere i udbudsbetingelsernes punkt 16.5.
07 May 2026, 13:02
Dispatch date
Milestone
10 May 2026, 22:00
Publication date
Publication
09 Jun 2026, 11:00
Participation request deadline
Deadline
None recorded.