02.22 It-drift (2026) (DIS)
Keep this notice in a shortlist so you can return to it without starting a bid.
Keep notes, monitor deadlines and collaborate with your team. This does not submit a bid or contact the buyer.
Key information
Overview
SKI udbyder hermed et dynamisk indkøbssystem (herefter Systemet) vedrørende indkøb af it-drift og relaterede ydelser. Det er frivilligt for alle SKI’s kunder, som fremgår af Bilag B Kundeliste, at gøre brug af Systemet, når de skal anskaffe it-driftsydelser. Kundelisten i bilag B.1 angiver de kunder og deres organisationer, der på udbudstidspunktet er kunder hos SKI og dermed kan anvende Systemet. Det dynamiske indkøbssystem kan dog i hele Systemets varighed benyttes af alle ordregivende myndigheder, der er kunder hos SKI på tidspunktet for offentliggørelse af et konkret indkøb i Systemet. Alle dele af den danske stat, regioner og kommuner – herunder offentlige selskaber og offentligt ejede selskaber, der er underlagt udbudspligt som følge af deres offentlige ejerskab – kan blive kunder hos SKI ved at tegne et abonnement omfattende deres organisation. Når nye ordregivere bliver kunder hos SKI, vil SKI opdatere kundelisten på SKI.dk og annoncere på SKI.dk, at der er foretaget en ændring af SKI’s kundeliste, samt hvilke ordregivere der er nye kunder hos SKI og fra hvilken dato disse kan offentliggøre indkøb i systemet. Kundelisten i bilag B.1 opdateres ikke efter udbudstidspunktet. I stedet vil SKI’s til enhver tid gældende kundeliste være offentligt tilgængelig på SKI.dk. Systemet vil udbydes som én samlet kategori med én samlet genstand for it-driftsservices. Kategorien er lavet med tanke på kundens behov for at anskaffe it-driftsservices på tværs af genstandens ydelsesområder. Systemet kan anvendes til at anskaffe følgende ydelsesområder: 1. Clouddrift 2. Datacenterdrift 3. Co-Location 4. Netværksdrift 5. Applikationsdrift 6. Slutbrugerservices 7. Sikkerhedsservices Systemets genstand er nærmere beskrevet i bilag C Systemets genstand.
Competition; Contract or concession notice – standard regime
Procedure identifier: 4290bce8-2b10-4939-bb27-99e58ee41a28; Internal identifier: 1bcb66e8-d1df-427e-953e-ea67a5d5d154
ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene anført under “Udelukkelsesgrunde” i punkt 6.1 i udbudsbetingelserne og i denne bekendtgørelse.Det dynamiske indkøbssystem har en varighed på 25 år, regnet fra datoen for systemets idriftsættelse. Der kan sendes ansøgninger om optagelse løbende i hele systemets varighed. For at være sikker på at kunne deltage i indkøb fra systemets idriftssættelse, skal ansøgninger om optagelse indsendes inden ansøgningsfristens udløb.Hvis ansøger baserer sig på andre enheders formåen, skal dette anføres i ESPD'ets Del II, afsnit C: Oplysninger om udnyttelse af andre enheders kapacitet. Den eller de andre enheder skal hver udfylde og underskrive et særskilt ESPD med de krævede oplysninger.Hvis ansøger er del af et konsortium, skal dette anføres i ESPD'ets Del II, afsnit A: Oplysninger om den økonomiske aktør, i feltet ”Deltager den økonomiske aktør i udbudsproceduren sammen med andre?”, og hver af de deltagende økonomiske aktører skal udfylde og underskrive et særskilt ESPD med de krævede oplysninger.Hvis ansøger støtter sig på støttende enheder, skal disse enheder aflevere støtteerklæring eller anden dokumentation, der dokumenterer, at ansøger faktisk råder over disse enheders formåen. Dokumentationen skal afleveres sammen med ansøgningen om optagelse i systemet i overensstemmelse med udbudslovens § 151, stk. 2.Ved køb på systemet vil der blive indgået en leveringskontrakt mellem kunden og leverandøren. Der indgås endvidere en trepartsaftale mellem leverandøren, kunden og SKI, som indeholder regulering af leverandørens forpligtelser overfor SKI, herunder om rapportering og opkrævning af betaling fra kunden til SKI.Ansøgernes opmærksomhed henledes endvidere på, at der på systemet opstilles minimumskrav til CSR, ligesom materialet indeholder regulering vedrørende samhandel med Rusland.Det offentliggjorte dokument "02.22 Rammer for opdatering af materialet" indeholder principperne for opbygningen af udbudsmaterialet samt detændringsrum, henholdsvis SKI og SKI's kunder har heri. SKI forbeholder sig retten til løbende at opdatere udbudsmaterialet inden for rammerne af udbudslovgivningen. Ændringer til udbudsmaterialet vil blive foretaget og annonceret i overensstemmelse med dokumentet "02.22 Rammer for opdatering af udbudsmaterialet". Økonomiske aktører med interesse for indkøb foretaget inden for systemets anvendelsesområde bør derfor løbende holde sig orienteret om ændringer til materialet og vurdere, om sådanne ændringer har betydning for deres deltagelse i det dynamiske indkøbssystem.Den skønsmæssige vurdering af det dynamiske indkøbssystems anslåede værdi er angivet i afsnittet ”Værdi” for hele systemet. Den anslåede værdi er baseret på et skøn over den anslåede værdi af samtlige kontrakter, der forventes tildelt i det dynamiske indkøbssystems løbetid. Den er baseret på forventninger til udviklingen på markedet og forventninger til det fremtidige forbrug på 02.22. Hen over den samlede varighed på 25 år, samt på tværs af alle kunderne på aftalen, er der således også en usikkerhed om, hvad det dynamiske indkøbssystems værdi ender med at blive. Skønnet indebærer derfor både en vurdering af den anslåede værdi af det dynamiske indkøbssystem, og en vurdering af aftalens maksimale værdi. På den baggrund er det dynamiske indkøbssystems maksimale værdi fastsat til DKK 25.868.000.000. Denne værdi anses ikke for klart usandsynlig. Den maksimale værdi kan dog ændres i henhold til de enhver tid gældende udbudsregler.Forskellen mellem det dynamiske indkøbssystems anslåede værdi og maksimale værdi er begrundet i usikkerheden om, hvad det dynamiske indkøbssystems værdi ender med at blive. I den forbindelse er der blandt andet lagt vægt på følgende forhold: fortsat stigende digitalisering i den offentlige sektor, stigende kompleksitet i it-driftsopgaver, skærpede krav til cybersikkerhed og beredskab.Skønnet af systemets anslåede værdi og systemets maksimale værdi er udtryk for SKI's mest kvalificerede og gennemsigtige saglige skøn af forbruget på det dynamiske indkøbssystem på udbudstidspunktet og på tværs af alle aktører på det dynamiske indkøbssystem, uanset antallet heraf.Tilbudsgiver gøres særligt opmærksom på, at tilbudsgiver i enhver henseende er ansvarlig for de tilbudte priser, uanset hvilken omsætning, der konkret opnås under aftalen i det dynamiske indkøbssystem, dvs. også i tilfælde af, at den konkrete omsætning afviger fra estimaterne i såvel opad- som nedadgående retning.SKI gør i øvrigt opmærksom på, at Kundelisten i bilag B.1 angiver de kunder og deres organisationer, der på udbudstidspunktet er kunder hos SKI og dermed kan anvende systemet. Det dynamiske indkøbssystem kan dog i hele systemets varighed benyttes af alle ordregivende myndigheder, der er kunder hos SKI på tidspunktet for offentliggørelse af et konkret indkøb i systemet. Alle dele af den danske stat, regioner og kommuner – herunder offentlige selskaber og offentligt ejede selskaber, der er underlagt udbudspligt som følge af deres offentlige ejerskab– kan blive kunder hos SKI ved at tegne et abonnement omfattende deres organisation. Når nye ordregivere bliver kunder hos SKI, vil SKI opdatere kundelisten på SKI.dk. Kundelisten i bilag B.1 opdateres ikke efter udbudstidspunktet. I stedet vil SKI’s til enhver tid gældende kundeliste være offentligt tilgængelig på SKI.dk.Der gøres særligt opmærksom på, at KL og Finansministeriet i ”Aftale om kommunernes økonomi for 2026” har aftalt, at der skal etableres 4-5 tværkommunale it-serviceorganisationer, der skal varetage forskellige opgaver og etablere løsninger på it-området for de deltagende kommuner. Det fremgår af aftalen: ”Der er […] enighed om, at kommunerne senest d. 1. januar 2027 vil etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af 4-5 kommunale it serviceorganisationer med geografisk udgangspunkt i de fire regioner. De nye it serviceorganisationer oprettes som kommunale enheder og vil inden udgangen af 2027 overtage kommunernes drift af server- og netværksinfrastruktur. Parterne har en fælles ambition om, at enhederne herefter også gradvist overtager driften af brugerstyring og monitorering, pc’er og øvrigt slutbrugerudstyr samt servicedesk og support frem mod 2030 og vil løbende drøfte fremdriften i arbejdet.” Disse tværkommunale it-serviceorganisationer skal anses som kunder hos SKI, fra det tidspunkt hvor de etableres som en selvstændig juridisk enhed og vil herefter kunne benytte systemet for konkrete indkøb, der offentliggøres i systemet, efter deres etablering. På udbudstidspunktet fremgår de tværkommunale it serviceorganisationer af Bilag B.1 Kundeliste med angivelserne [It-Service Nord], [It-Service Midt], [It-Service Syd], [It-Service Øst] og [It-Service Hovedstaden]. Disse angivelser vil blive opdateret efter processen anført i det foregående, når enhederne er etableret. Om der etableres 4 eller 5 it serviceorganisationer påvirker ikke, at den samlede deltagerkreds på tværs af it-serviceorganisationerne, dvs. kommunerne, er den samme. Ligesom alle de andre kunder i systemet har de tværkommunale it-serviceorganisationer en ret til – men ikke en pligt til – at bruge systemet. Når en tværkommunal it serviceorganisation er blevet etableret, opdateres Bilag B.1 Kundeliste med de endelige oplysninger om organisationen og den vil kunne bruge systemet. Ligesom alle de andre kunder i systemet har de tværkommunale it-serviceorganisationer en ret til – men ikke en pligt til – at bruge systemet. I den forbindelse gøres særligt opmærksom på, at systemet er rettet mod et indkøbsområde, der understøtter de opgaver som it-serviceorganisationerne skal eller forventes at overtage fra de kommuner, der deltager heri.Opmærksomheden henledes på, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2560 af 14. december 2022 om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, finder anvendelse, såfremt værdien af et specifikt udbud under det udbudte dynamiske indkøbssystem er på mindst 250 mio. EUR. Tilbudsgivere er fra den 12. oktober 2023, forpligtede til som en del af deres tilbud på de konkrete indkøb over den anførte værdi at fremsende en anmeldelse/erklæring vedrørende eventuelle finansielle bidrag fra tredjelande. jf. nærmere forordningens artikel 28 og 29.
DK011, DK012, DK013, DK014, DK021, DK022, DK031, DK032, DK041, DK042, DK050, DKZZZ, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark
https://www.ethics.dk/ethics/ca#/tender/686c1c7c-5417-4597-9928-7aa35a8bb9d6/material